Uddannelsen til dig der kan lide automatik og systemer
På uddannelsen arbejder du med maskiner, der styrer processer. Du beskæftiger dig med automatik, som findes i bl.a. rulletrapper, elevatorer og maskiner til produktion.

Som automatikmontør eller -tekniker finder du fejl, reparerer og opstiller automatiske maskiner. Du overvåger og vedligeholder systemer, når de er ude af drift. Arbejdet kræver kendskab til de nyeste teknikker. Som færdiguddannet kan du arbejde i industrien, i elektronikvirksomheder, på store skibe m.v. Du kan også blive selvstændig.
Automatik- og procesuddannelsen kræver både stor interesse for teknik og elektronik. Du skal være omhyggelig og kunne samarbejde.
Uddannelsen giver en grundlæggende viden om automatiske systemer, der styrer og regulerer. Du lærer om teknik, elektronik og stærkstrømssystemer. Du arbejder også med systemer, der er baseret på trykluft (pneumatik) og væsketryk (hydraulik).
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag, der giver dig grundlag for at arbejde med automatiske systemer. Det kan være fysik, elektronik, fejlfinding, hydraulik og pneumatik, robotteknologi m.fl. Men du skal også have fag som, engelsk, iværksætteri og innovation samt produktudvikling. Dertil kommer fag som produktion, service og sikkerhed. Matematik og dansk indgår desuden i uddannelsen.
Du kan afslutte uddannelsen med et speciale, der passer til dine interesser og din praktikplads.
Automatikmontøren lærer bl.a. at opbygge og reparere elektriske motorer og pneumatiske kredsløb.
Automatikteknikeren lærer dig fx at opbygge og indkøre fuldautomatiske anlæg. Automatiktekniker i elevatorbranchen kan derudover arbejde med eftersyn og vedligehold af elevatorer, rulletrapper og rullefortove. Automatikteknikeren i elektrobranchenen specialiserer sig især i automatik i industrien og lærer fx at sætte maskiner op til produktion.
Automatik- og procesuddannelsen kræver både stor interesse for teknik og elektronik. Endvidere stiller uddannelsen krav til omhyggelighed og samarbejdsevne.
Du kan kun tage automatik- og procesuddannelsens grundforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland.
