E-læring

Projektet har bl.a. fokus på E-læring. E-læring inddrages i projektet for at udvikle uddannelserne fleksibelt og i forhold til brugernes behov. E-læringsdelen omfatter således udvikling af særligt tilpassede redskaber til at understøtte fleksibilitet i den daglige læringsproces, som er nødvendig, når der på uddannelsen kan starter elever hver dag.

Interaktive Whiteboards
I projektet implementerer vi interaktive tavler i satellitskolerne. Grunden til at vi implementerer interaktive whiteboards er, at vi har fokus på IT-redskaber som kan understøtte læring og være med til at gøre undervisningen mere interessant.

Interaktive tavler rummer mange muligheder. Dels har man mulighed for at bruge Internettet direkte i undervisningen, men man kan også i høj grad udnytte det kollalborative software som følger med tavlen. Med softwaren har man et redskab til at lave stærkt visuelt undervisningsmateriale, hvor man nemt kan integrere lyd, billede og audio som en naturlig del af undervisningen.

På Erhvervsskolen Nordsjælland har vi valgt at bruge tavler af mærket Smartboard, hvor man benytter softwaren Notebook 10.6.

Underviserne på satellitskolerne bliver også introduceret til det at bruge digitale videokamera i undervisningen. Brug af videokameraerne i undervisningen er en måde at understøtte læring på. Eleverne kan på den måde selv dokumentere deres projekter, hvad enten det er i form af praksis eller teoretisk undervisning.

Parallelundervisning
Vi etablerer parallelundervisningslokaler i Frederikssund, Hundested, Helsinge, Helsingør og Hillerød.

Vi opsætter videokameraer, mikrofoner og skærme, hvor man kan undervise parallelt fra en by til en anden. Parallel undervisning udnytter moderne it-muligheder, der betyder, at det er nemt og hurtigt at sende levende billeder og lyd via Internettet.

Vores lokaler bliver indrettet med videokameraer, mikrofoner og interaktive whiteboards, der betyder, at én lærer kan undervise samtidigt i flere byer.

Alle elever har mulighed for at se, høre og tale med hinanden. Læreren styrer undervisningen bl.a. ved hjælp af den elektroniske tavle, kamera og lyd.

Læs mere
www.Solutors.com
www.smartboard.dk
www.emu.dk
www.eva.dk/projekter/2009/it-paa-erhvervsuddannelserne
 

Til top