Flyt dine grænser - tag på Guideskole i Spanien

Som HG elev får du mulighed for at supplere dit forløb med en guideuddannelse i Spanien.  

Ekspedient i Matas

Ophold
Studieopholdet foregår på en guideskole i Lloret de Mar på Costa Brava ca. 80 km. nord for Barcelona. Du bor på værelse sammen med en medstuderende på et hotel. Der er halvpension inkluderet i opholdet. På hotellet er der forskellige faciliteter, for eksempel stort poolområde, solterrasse, bar, natklub, tv og gratis trådløst netværk.

Undervisning
På guideskolen deltager du på hold med elever fra forskellige handelsskoler. Du får undervisning af skandinaviske lærere fra guideskolen i fag som:

  • Salg og service
  • Personlig udvikling
  • Skandinaviske sprog
  • Psykologi og service 
  • Førstehjælp

Kursusforløbet afsluttes med overrækkelse af diplomer, der er anerkendt af rejsebranchen i ind- og udlandet.

Guideskolen udbydes i samarbejde med Service&Co, som giver jobgaranti. Det betyder, at interesserede elever, der er kvalificerede og godkendt af guideskolen, tilbydes et udlandsjob i rejsebranchen efter endt handelsskoleforløb. 8 ud af 10 elever på guideskolen bliver kvalificeret og godkendt.

Varighed
Opholdet i spanien er på 5 uger.

Pris
Gennem HG er elevbetalingen max. 15.000 kr. Udenom HG koster uddannelsen ca. 23.000 kr. Beløbet dækker:

  • Transport
  • Undervisning på guideskolen
  • Ophold med halvpension
  • Ekskursioner
  • Forsikringer

Hertil kommer lommepenge.

SU
Hvis du får SU, kan du tage den med dig under opholdet. Der er mulighed for at få SU efter satsen for udeboende i hele perioden eller en del af perioden, selvom du er tilmeldt dine forældres folkeregisteradresse.

Til top