Følger du med i mode, trends og skønhedstips?
Hvis du tænker på en detailuddannelse indenfor skønhed og mode vil HG bodycare være noget for dig.

I undervisningen lægges der vægt på, at du har et primært ønske om at komme i praktik indenfor detailhandlen, f.eks. Matas, bodyshop, parfumerier og modeforretninger.
Uddannelsen er opdelt i et grundforløb på 2 år og et praktikforløb på 2 år. Hvis du ønsker at skifte uddannelsesretning undervejs, er det muligt at flytte til en af de andre grundforløbspakker.
Fag på uddannelsen
For at målrette dit uddannelsesforløb har vi på HG Handelsskole valgt at lægge undervisningen, så den matcher dit uddannelsesønske.
Obligatoriske fag: Dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, samfundsfag, informationsteknologi samt salg og service.
Fag der kendetegner HG Bodycare: Bodycare, styling og wellness generelt, psykologi, kommunikation og service, visuel markedsføring, butiksdrift.
Praktik
Efter dit 2-årige grundforløb på HG skal du søge praktikplads i en virksomhed. Det er på dette tidspunkt, du helt specifikt skal vælge det område, du ønsker at arbejde indenfor. Når du vælger område/speciale, er der særlige krav til, hvilke niveauer du har gennemført fagene på, og om du har bestået de fag, der kræves inden for det valgte område/speciale. De afsluttende niveauer på HG er niveau E, D og C.
Skolens praktikpladsmedarbejder er behjælpelig med alt det praktiske. Du er velkommen til at kontakte Lene Bertelsen på telefon 49 25 56 06 eller e-mail: lb@esnord.dk.
