Om indgangen transport og logistik
På uddannelserne under indgangen Transport og logistik kan du lære at tilrettelægge flere typer af transportopgaver med enten gods eller personer.

I forbindelse med transporterne er der en lang række sikkerhedsbestemmelser, der skal sikre henholdsvis passagerer og gods. Ved godstransporter skal du også kende til fx toldbestemmelser. Du kan lære at udføre det administrations- og papirarbejde, der udføres inden for international transport.
Du kan tage de relevante kørekort under uddannelserne, der knytter sig til transport i forbindelse med biltrafik, flytrafik, togtrafik, postvæsen og lager.
Under uddannelsen vil du have brug for at samarbejde og spørge andre til råds. I skoleperioderne har du lærerne og de andre elever på skolen. Når du er i praktik, kan du få hjælp og gode råd fra dine kolleger i virksomheden.
Indgangen indeholder uddannelserne:
- Personbefordringsuddannelsen
- Lager- og terminaluddannelsen
- Lufthavnsuddannelsen
- Postuddannelsen
- Redderuddannelsen
- Togklargøringsuddannelsen
- Vejgodstransportuddannelsen
Hos os udbyder vi uddannelsen til redder.
