Tre gymnasieelever fra Teknisk Gymnasium Hillerød kvalificerede sig den 5. september 2018 til finalen om at blive regionens bedste inden for faget teknologi. Finalen i DM i Teknologi og Erhvervscase foregår på Børsen i København.

Frede Kodal, Frederik Naur og Mikkel Haasum-Barkholt fra 3.e på Teknisk Gymnasium Hillerød skal nu konkurrere med de allerdygtigste elever ved DM i Teknologi og Erhvervscase om, hvem der på landsplan har udtænkt de mest innovative produkter og nytænkende forretningsplaner

Deres produkt består af 6 plantekasser, der er placeret i skaktern i 3 dimensioner. De er forbundet, så vandet fra den øverste kasse løber ned gennem de andre kasser og derefter ned i en vandtank. Vandtanken er udstyret med en pumpe, som bruges til at pumpe vandet fra tanken tilbage i øverste kasse. I en af de nederste kasser er der en sensor, der måler afstanden til vandoverfladen, og den er programmeret til at tænde pumpen, når vandstanden bliver lav. På den måde skal brugeren kun vande sine planter meget sjældent, da vandkassen har plads til 5 liter vand. Produktet har til formål at mindske pladsmangel og gøre det nemmere at have potteplanter for studerende og andre, som bor i små lejligheder.

I alt 10 hold går videre fra de regionale mesterskaber til DM-finalen, der finder sted den 26. september 2018 på Børsen i København.

Dommerne ved DM i Teknologi og Erhvervscase er repræsentanter fra det private erhvervsliv i regionerne samt undervisere fra hhx og htx.

 3E Dm Teknologi Web



Tilmeld dig
vores nyhedsbrev
Esnord sender 8-10 gange årligt nyheder om skolen og uddannelserne.


Jeg interesserer mig for:



Tak for din tilmelding
Tilmeld dig nyhedsbrev